Armaturer til badekar

Filter
 Produkter
Liste
Galleri

Find det helt rette badekararmatur hos Silvan

Hvis du har et badekar, er det nødvendigt med et badekararmatur. Muligvis har du installeret et nyt badekar på dit badeværelse, så du har brug for også at installere et armatur til badekarret. Har du et gammelt badekararmatur, der er ved at være lidt slidt, kan det også være tid til at få et nyt kararmatur. Et badekararmatur skal både være en praktisk og æstetisk flot løsning på badeværelset. Det betyder, at den skal passe ind i badeværelsets indretning, samtidig med at den skal kunne fylde badekarret med vand med den rette temperatur. Vi har et stort udvalg af armaturer til badekar, som du kan se på denne side.

Ud over armaturer til badekar kan du hos Silvan finde meget andet til badeværelset. Eksempelvis har vi flere badekar i vores sortiment, hvis du drømmer om at tage lange karbade på dit badeværelse. Er du på udkig efter et armatur til en bruser, kan du se i vores udvalg af brusearmaturer. Derudover kan du finde brusesæt, hvis du også gerne vil have en bruser over badekarret. Er det nærmere et brusehoved eller en bruseslange, som du vil have, har vi det også i vores sortiment. Vi har altså stort set alt udstyr og tilbehør til badeværelset, som du har brug for.

Hvilket armatur til badekar skal du vælge?

For at finde det rette badekararmatur skal du tage udgangspunkt i dine behov. Muligvis har du det helt fint med et standardarmatur uden eksklusive materialer og unikt design, der bare kan klare opgaven med at fylde badekarret med vand. Sådanne badekararmaturer kan du finde i vores udvalg. Prioriterer du lækkert design og smukke materialer højt, kan du heldigvis også finde armaturer, der lever op til dette hos os. Vi har armaturer i moderne og klassisk design, så der er et produkt til alle typer af badeværelser og badekar. Herudover kan du finde armaturer i materialer som krom og stål og i farver som messing og sort.

I dag findes der mange armaturer, der har specielle funktioner, hvor nogle af de vigtigste vil blive fremhævet her. En vigtig funktion kan være vandbesparelse, så der ikke bliver forbrugt så meget vand, når du tager et bad. Hvis du gerne vil undgå, at vandet bliver for varmt, har nogle armaturer antiskoldning, så der ikke kan blive åbnet for det varmeste vand. Bor du i et område med meget kalk, kan du med fordel vælge et armatur, hvor du let kan fjerne kalkaflejringer. De fleste armaturer har i øvrigt også en bruserudgang, så der kan tilkobles en bruser. Læs i den enkelte produktbeskrivelse, om der medfølger rosetter til armaturet, da de ellers skal tilkøbes ved siden af.

Sådan vedligeholder du dit badekararmatur

Et badekararmatur kan hurtigt risikere at blive beskidt og utiltalende, hvis det ikke bliver rengjort jævnligt. I badekarret kan der nemlig ophobe sig meget skidt og mange bakterier, som kan sprede sig til armaturet. Derfor er det vigtigt, at du husker at rengøre armaturet ofte. Sørg for at vælge rengøringsmidler, som armaturets materialer kan tåle. Gør du armaturet jævnligt rent, kan du bevare dets flotte overflade i væsentligt længere tid. Desuden kan det være en god idé at rengøre armaturet grundigt to til tre gange årligt, så du også får skidtet væk fra de mere skjulte områder.

En af de helt store udfordringer i forbindelse med vedligeholdelse af armaturer og brusere er aflejringer med kalk. I nogle områder er der særligt meget kalk i vandet, hvilket kan resultere i store kalkaflejringer på bruseren og armaturet. Et smart trick er, at du hver gang efter bad aftørrer armaturet og bruseren for vand med en klud eller et håndklæde. Det gør, at der ikke opstår så mange kalkaflejringer fra vandet. Er der først opstået kalk på armaturet, kan du fjerne det med sulfo eller en blanding af eddikesyre og vand. Der er også særlige kalkfjernere, som du kan bruge på badeværelset.